Falskmøntneri er en forbrydelse. Falske sedler er værdiløse.
Selv om det samlede økonomiske tab for samfundet som følge af falskmøntneri normalt er begrænset, indebærer tilstedeværelsen af falske penge et tab for de personer eller virksomheder, der modtager dem, fordi der ikke er nogen, der refunderer deres tab. Falske penge kan også undergrave tilliden til pengevæsenet, da borgerne bliver usikre på, om de skal acceptere kontanter som betalingsmiddel.
For at mindske personer og virksomhedernes tab, hvis de modtager falske penge, gør centralbanker det vanskeligere at forfalske penge ved at udforme og udstede pengesedler, der er godt beskyttet mod forfalskning, og ved at sørge for, at offentligheden har kendskab til dem.